Du er her. #1 - Foreningswebsite > Skydning > Jagtfeltskydning


Jagtfeltskydning

 

Skovsgård Jagtforening er hovedarrangør af Danmarks Jægerforbunds Kredsmesterskab i jagtfeltskydning for kreds 1. Det bliver afholdt på Tranum Skydeterræn (militærets skydeterræn, Sandmosevej 514, 9460 Brovst)

Arrangementet er den største kvalifikationsskydning i Danmark, med et deltagerantal på ca. 240 skytter! Det kræver rigtig meget planlægningsarbejde fra bestyrelsen og i særdeleshed riffeludvalget, forud for selve afholdelsen. På skydedagen og i ugen op til har vi brug for hjælp fra foreningens mange medlemmer. Der skal laves skiver og sættes pæle, markeres standpladser og læsses grej. 

Vi har normalt brug for 30-35 frivillige hjælpere. Der skal naturligvis bruges mange folk til banerne, men også cafeteria og strandvagterne skal besættes. 

Jagtfeltskydning1.jpgJagtfeltskydning.jpg

Meld dig som hjælper!

Har du tid og lyst til at bruge en dag sammen med dine jagtkammerater på godt frivilligt foreningsarbejde, og samtidig være en del af Danmarks største kvalifikationsskydning af sin slags? Så snart datoen for årets jagtfeltskydning i 2017 er fastlagt, kan du tilmelde dig som hjælper. 

 

 Vel mødt!

Bestyrelsen